Bedste vedligeholdelse af smykker
Når man laver sine egne smykker bør man også passe godt på dem. Derfor kommer her vores bedste tips og råd til, hvordan du på bedst mulig måde vedligeholder dine smykker. Der er flere former for vedligeholdelse, der både kan være rengøring af smykker og opbevaring af smykker. Begge dele giver dig en god vedligeholdelse, så dine smykker får en lang og god levetid. Rensning af smykker Når der tales om rengøring af smykker, er det vigtigt at man ser på hvilket smykke der er tale om. Der er forskel på rensning af sølvsmykker og rensning af guldsmykker. Dertil bør du også være opmærksom på rensning af smykker med perler eller ædelsten. En generel rengøring, der er skånsom for smykkerne bør gøres oftere end man lige tænker. Det kan du gøre således: Rensning af sølvsmykkerSølv er mere udsat for at blive misfarvet end guld, da der er tale om et følsomt metal. Går du mere med sølvsmykker, skal du derfor være mere over dem med vedligeholdelsen. Rengøringen kan nemt klares på ovenstående metode, men bør gøres oftere end ved guld. Du kan forkæle dine sølvsmykker med en grundigere rensning er det en god idé at polere dem med en blød klud efter rengøring. Således kan du nemmere undgå grimme pletter. Har nogle af dem en dybere misfarvning, anbefaler vi, at du bruger et professionelt pudsemiddel til sølv. Rensning af guldsmykker Guld er nemt at rengøre, da det der er tale om et ufølsomt ædelmetal. Derfor kan du også bruge ovenstående rengøringsmetode til dine guldsmykker. Hvis dine guldsmykker er blevet matte, kan du få glansen frem ved at gnide dem med et løg og lade det virke. Efter et par timer tørrer du dem af med en blød klud. Herefter kan du give dem en hurtig rengøring med opvaskemidlet igen for at fjerne løgsaften helt. Du kan også bruge et professionelt middel til rensning af guld. Rensning af smykker med perler og ædelsten Smykker med perler, uanset om det er dyrkede eller naturlige, kan rengøres ved ovenstående metode. Men du bør være omhyggelig med denne type smykker, således at perlernes glans bliver bevaret. Skønhedsprodukter, der indeholder kemikalier såsom parfume og hårlak, bør du bruge inden du tager dine perlesmykker på. Perler er nemlig særligt udsat ved kemikalier. Smykkeopbevaring Dine smykker holder bedst hvis de bliver opbevaret i bløde omgivelser, samt i mørke væk fra sollyset. En god smykkeopbevaring kan derfor være et skrin med puder. Det er samtidig vigtigt, at du ikke lægger smykkerne tæt sammen. Hvis de har mulighed for at gnide sig op ad hinanden kan det også forringe levetiden. |